CHOCOLATE NEMESIS
Hold på hat og briller! Her kommer opskriften på THE MOST FABULOUS CHOCOLATE CAKE! Faktisk kan man næsten ikke kalde den kage - konfekt er måske mere dækkende, da den brilliere ved ikke at indeholde mel overhovedet.
Chocolate Nemesis... Nemesis - som i den græske gudinde - blev af grækerne forbundet med en slags højere retfærdighed. Digteren Hesiod gjorde hende ca. 700 f.Kr. til datter af Nyx (dvs. ældre end guderne) og opfattede hende som en slags moralsk garant: Hvis et menneske har overtrådt de guddommelige love, hybris, genopretter Nemesis balancen, dike, hvilket af mennesket opfattes som hævn. Altså skaber denne kage både balance og retfærdighed - hvilket da må være grund nok i sig selv til at spise den :-) For slet ikke at tale om den himmelske smag og konsistens... Især på en tåget og grå dag som den jeg kan se udenfor mit køkkenvindue i dag. Faktisk er det ikke vejr til andet end at blive indendørs og gå i krig med diverse hyggelige køkkenprojekter, hvilket er præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre i dag. Kun afbrudt for at gå ud og drikke kaffe med en meget gammel veninde som jeg ikke har set i nok 10 år. What are the odds at vi efter 10 år ender op i den samme by efter begge at være vokset op i den fynske idyl? Nå men her kommer opskriften...
290 g. sukker
1 1/4 dl. vand
340 g. mørk chocolade MINIMUM 70 %
225 g. blødt smør
5 æg
Evt.
Kaffebønner, flormelis
Mascarpone, creme fraiche
Friske Hindbær
1. Kom 200 g. sukker og 1 1/4 d. vand i en gryde og lad det simre sammen til sirup - det tager ca. 20 min.
2. Kom hakket chokolade og smør i en stor gryde og smelt ved svag varme. Når det er smeltet røres siruppen i og blandingen køles lidt af.
3. Pisk æggene sammen med resten af sukkeret - jo længere du pisker, jo bedre resultat får du. Massen skal helst være helt hvid og luftig. Vend blandingen i chokolademassen - forsigtigt så du ikke slår alt luften ud af æggemassen.
4. Tænd ovnen på 150 grader og smør en springform (ca. 25 cm. i diameter) og for den efterfølgende med bagepapir. Klip gerne papiret til så det passer til formen.
5. Kom dejen i formen og stil kagen i en bradepande med vand. Bag kagen i vandbad i 1 t. og 15 min. Afkøl kagen.
6. Skær kagen forsigtigt ud. Her kan du med fordel varme kniven op under den varme hane. Drys med knuste kaffebønner eller flormelis og pynt evt. med hindbær eller anden frugt. Serveres med pisket mascarpone eller evt. half'n'half med mascarpone og cremefraiche.
Ja, ja jeg ved godt det er et langtidprojekt, men TRO mig - once you have tasted it, you will never be quite the same :-) Bon Appétit...

mmmm. nam nam. det må jeg prøv snart.
SvarSlet