onsdag den 12. januar 2011

Nytårsfortsæt - spis spændende mad!

Er du også typen som falder i de samme opskrifter igen og igen fordi hverdagen bare er for travl? Uha familieliv og arbejdsliv kan være rigtig svært at kombinere med en ambition om at spise spændende og varieret mad. Med mindre man er hende der med strækarmene fra the incredibles, jeg tror hun når det meste. Men det er jeg altså ikke. Ikke desto mindre er mit nytårsforsæt (et af dem i hvert fald) at vi skal spise mere spændende mad og meget mere varieret og GRØNT! Sounds familiar? Det stod jeg så og funderede lidt over den anden aften da vi skulle have et par gode venner over til middag og det her er hvad der kom ud af det: Krydrede pandekager med fyld. Tilbehør: Hjemmelavede kartoffelblinis. Tid: 45 min.

Opskrift til 4 personer:

Pandekagerne: 6 æg piskes med 1 dl. mel, ½ dl. vand, 50 g. smeltet margarine og mælk for resten - den skal have konsistens af pandekagedej. Dejen smages til med s&p og et godt drys tørret kværnet chilli. Bag 8 store pandekager og husk at holde dem tildækket så de ikke bliver sprøde i kanten, så er de nemlig ret besværlige at rulle. 

Fyld: 500 g. hk. oksekød (maget) steges af i en dyb pande sammen med 4 store fed hakket hvidløg og 2 store hakkede løg. Krydres godt med s&p og paprika. Tilsæt 4 store revne gulerødder, en hakket grøn peberfrugt, en dåse tomatpuré og 1½ d. kaffefløde. Du kan også bruge cremefine men kaffefløde koster det halve, har samme effekt og lavere fedtprocent. Lad det simre sammen i 10 min. inden du fordeler fyldet på de 8 store pandekager. Pandekagerne rulles sammen og lægges i et ildfast fad. Husk at bukke siderne ind inden du ruller dem så fyldet ikke falder ud. De skal ligne forårsruller lidt - bare større. Skær tomatskiver og fordel ud over fadet sammen med reven ost - stil i ovnen ind til osten er smeltet uhm. Nu til tilbehøret. 

Mens du steger pandekagerne sætter du lige 3 store bage kartofter over at koge så de bliver helt møre. Derefter dampes de tørre i gryden, dvs. uden låg og moses med en gaffel til konsistensen er helt fin. Riv en hel squask på et rivejern og tilsæt det til blandingen. Rør et æg ud i blandingen sammen med lidt olivenolie og mel ind til kosistensen er rimelig fast. Husk at krydre blandingen godt, fx. med frisk oregano. Varm panden op med olie på og sæt små klatter kartoffel rundt omkring. Vend når de er gyldne og steg færdig. 

Nu er dine pandekager færdige - server med rygende varme kartoffelblinis og store grønne oliven og feta. Uhhhmmm.... velbekomme!
    

1 kommentar:

  1. Min egen "Julia Child" - a true hero!
    Hvor hyggeligt at du blogger...
    http://leneoestergaard.blogspot.com/

    SvarSlet